Med baggrund i vejrudsigten for de næste 10 dage, har vi besluttet at stoppe piskeren. Det er jo ikke gratis, at have en pisker kørende og den er så småt ved at ise til.
Gæster er der jo heller ikke mange af, eller i hvert fald ikke betalende “gæster”. For med åben vand i en Put&Take bliver det hurtigt tilholdssted for sognets oddere, hvilket der er mange spor af i sneen. ![]()
Vi er glade for at bo i og med naturen, så normalt har vi ikke noget mod at odderne besøger os af og til. Men odderne må så også leve på naturens betingelser og det er altså tilfrosne søer nu om stunder.![]()
Toiletbygning er stadig åben, for man er selvfølgelig velkommen til PÅ EGET ANSVAR at fiske med elektrikerrør. Vi anbefaler ikke, at man bevæger sig ud på søen – husk den er ca. 2 meter dyb!



